Vejdirektoratet har meldt ud at de og entreprenøren er nødsaget til at gøre brug af muligheden for at lukke løbet i en periode på op til 5 måneder. Startende fra 01. november 2024 frem til 31. marts 2025.
Vi har været i dialog omkring dette, da vores optagesæson stadig er i gang efter lukningen. Som en konsekvens af dette betyder det at både der skal op ved KAS og ØSF, skal være inde i den gamle havn inden lukningen 01 nov. 2024 for at komme på land på deres respektive pladser, KAS’ gamle plads og ØSF’ plads ved Svanemølleværket.
Det samme gælder for SS både, der ligger i den gamle havn. De skal være ude i den nye havn, Svanemøllehavnen Nord inden 01 nov. uagtet hvor de har plads, således de kan sejle til deres optage kaj, på nordsiden af Svaneknoppen.
Såfremt man får brug for at flytte sin båd inden lukningen af havneløbet, finder man en grøn plads at lægge sig på, indtil det er tid til optagning. Der vil ikke blive tildelt pladser for denne periode.
Det har været drøftet at dette var den mindst interfererende periode og således mister man ikke ”sejltid” til foråret 2025.
Hvis man ønsker at have båden liggende i vandet i vintersæsonen, bedes man kontakte havnekontoret inden 01. oktober 2024 på info@smhavn.dk og give besked, hvorvidt man ønsker at ligge i den gamle havn eller i Svanemøllehavnen Nord.
Såfremt man er aktivt sejlende i vintersæsonen, er det nødvendigt at ligge i Svanemøllehavnen Nord, og er man ikke aktivt sejlende hen over vinteren, vil båden ligge mere i læ i den gamle havn.
Begge havne er klassificeret som værende en A-havn i forsikringstermer.
De både som skal på land i vintersæsonen bedes vende deres skilte til ”grøn” ifm. optagning.
Mvh.
Havnefogeden